Bionedbrydeligt tøj: fakta og myter
I takt med at fast fashion industrien forøger på sin produktionsrate hvert år, og i lyset af, at nogle online retailers lancerer tusindvis af nye styles om måneden, kan små modevirksomheders bestræbelser på bæredygtighed måske fremstå som ubetydelige. Omkring 40 millioner tons tekstilaffald ender hvert år på lossepladser eller til afbrænding. Ville det ikke være fantastisk, hvis det bare blev nedbrudt og kom tilbage til naturen?
Kunne bionedbrydeligt tøj være løsningen og gøre modeindustrien mere miljøvenlig?
Hvad er bionedbrydeligt tøj?
Forskellen på betegnelserne ”nedbrydelig” og ”bionedbrydelig” er ikke altid tydelig for forbrugere. Den er dog ret væsentlig, da bionedbrydelighed er en særlig slags nedbrydelighed.
Alle tekstiler, såvel som andre produkter, er nedbrydelige, eftersom de kan nedbrydes biologisk eller kemisk.
Anderledes er det for bionedbrydelighed. Bionedbrydeligt tøj er lavet af materialer, som naturligt kan gå i opløsning grundet biologiske agenter. Dette inkluderer både levende agenter, såsom planter, dyr eller bakterier, og ikke-levende agenter, såsom regn, jord og sol. Bionedbrydeligt tøj kan indgå i en cirkulær model i modsætning til de fleste nedbrydelige beklædningsgenstande.
Her er nogle fakta og myter om bionedbrydeligt tøj, som kan skabe forvirring, når vi snakker bæredygtigt tøj.
#1 Hvis stoffet er bionedbrydeligt, er beklædningsgenstanden 100% komposterbar
Dette er helt klart en myte.
En beklædningsgenstand er mere end bare stoffet. Dertil kommer nemlig også sømme og pynt, som kan gøre stoffet til et kunstværk.
Det betyder dog, at når man beregner et stykke tøjs bionedbrydelighed, så skal man også huske at tænke på sytråde, lynlåse, knapper eller andet pynt såsom pailletter. Stoffets bionedbrydelighed inkluderer ikke disse elementer.
Forestil dig et par hørshorts med en lynlås og nogle knapper. For det første er sytråden ofte fremstillet af polyester eller bomuldsomspundet polyester, som først er nedbrudt efter 200 år og ikke to uger ligesom hør. Derudover vil resultatet af nedbrydningen være mikroplastik, hvilket er et stort problem for miljøet. Det samme gælder for knapper og lynlåse, da de ofte også er fremstillet af plast.
Et andet problem, hvad angår bionedbrydelighed, er farvestofferne og færdigbehandlingerne anvendt i produktionen. Som stoffet nedbrydes, vil syntetiske farvestoffer, som stammer fra råolie, og kemiske behandlinger, som sikrer tøjet mod folder og pletter, sive ud og forurene miljøet.
#2 Naturlige materialer bionedbrydes rent og hurtigt
Det lyder fornuftigt, da de kommer fra planter eller dyr. Det er dog ikke altid tilfældet, og det er derfor en myte.
Først og fremmest er der problemet med farvestoffer og færdigbehandlinger igen. Måden vi behandler stoffet, efter det er blevet spundet og vævet, er afgørende for hele dets livscyklus, inklusive nedbrydningen. Bionedbrydeligt farvestof skal være frit for tungmetaller og andre giftige stoffer, som kan skade miljøet. Naturlige farvestoffer er en fantastisk løsning til at sikre en beklædningsgenstands bionedbrydelighed. De kan være fremstillet af planter, frugter, søstjerner, alger eller endda bakterier.
Det er rigtigt, at naturlige materialer, såsom bomuld, silke, uld, alpaka og hamp, er bionedbrydelige, men vores tøj er ofte lavet af blandede materialer bestående af mere end et stof. Hvis genstanden er fremstillet af en blanding af naturlige og syntetiske fibre, for eksempel 50% bomuld og 50% polyester, bionedbrydes de naturlige fibre ikke. Dertil kommer, at der endnu ikke findes teknologi, som tillader genbrug af et blandet stof. Det gælder også cellulose og blandede naturlige materiale.
Hvorfor bruger brands så disse materialer? Blandede materialer kan forbedre beklædningsgenstandens udseende og holdbarhed, hvilket gør den mere bæredygtig.
Når det er sagt, er det rigtigt, at 100% naturlige materialer, som er farvet og færdigbehandlet med miljøvenlige kemikalier, er bionedbrydelige:
Bomuld bionedbrydes på 5 måneder (eller 10-12 måneder for denim).
Hamp og hør bionedbrydes hurtigst på bare 2 uger.
Silke nedbrydes på 1-4 år
Uld nedbrydes hurtigere end bomuld på 3-4 måneder.
Husk at nedbrydningstiden afhænger af jord, klima og andre naturlige agenter, så det er nok ikke en god ide at grave tøjet ned i din have. Når de har nået slutningen på dets liv, bør man skille sig af med det på en sådan måde, at det kan sendes til et industriel nedbrydningsanlæg.
#3 En komposterbar beklædningsgenstand nedbrydes i din have
Endelig, en type beklædningsgenstand som man bare kan komme i kompostbeholderen! Ja, det er fakta.
Hvad er betingelserne for, at et materiale kan kaldes komposterbart?
For det første skal materialet være bionedbrydeligt, hvilket betyder, at det skal være fremstillet af naturlige fibre eller bionedbrydelige syntetiske fibre. For det andet skal der være så få kemiske behandlinger, såsom farvninger og færdigbehandlinger, som muligt. Behandlingerne skal være nedbrydelige i kompostbeholderens forhold og må ikke være giftige for miljøet. Sidst men ikke mindst skal knapper, lynlåse, sytråde og andre elementer også være nedbrydelige.
Det kræver altså, at tøjet imødekommer en række krav, før det kan kaldes komposterbart. For at være på den sikre side er det altid en god ide at dobbelttjekke genstanden, og skulle man være i tvivl, bør man altid overlade bionedbrydningsprocessen til et specialiseret anlæg.
#4 Polyester er bionedbrydeligt
Dette er en myte, og en farlig en af slagsen.
Det meste plastik i cirkulation lige nu er ikke bionedbrydeligt. Det gælder også polyester (PET) fibre i vores tøj. Det tager mellem 20 til 200 år om at nedbrydes, hvorefter det bliver til mikroplastik.
Du har sikkert allerede hørt om problemerne med mikroplastik, især dets kritiske påvirkning på livet i havet og menneskers sundhed. Hvis ikke, er der her nogle statistikker, som illustrerer, hvor stort problemet er:
Mindst 14 millioner tons plastik ender i havet hvert år, og der er på nuværende tidspunkt omkring 5,25 billioner store og små stykker plastik, som flyder i havet. Man vurderer, at 1/3 af det mikroplastik, som findes i havet, skyldes tekstil- og modeindustrien. Det kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom der alene i 2020 blev produceret 57 millioner tons polyesterfibre.
Og hvordan kan bioplast sammenlignes med traditionel fossil plastik?
Bioplastik kommer fra biomasse, for eksempel sukkerrør eller kartofler. Produktionen af bioplastik udleder mindre kulstof og forurener generelt mindre. Ikke alt bioplastik er bionedbrydeligt. Et eksempel på noget, som er bionedbrydeligt, er polymælkesyre, som nedbrydes til CO2 og vand.
Intet materiale er perfekt, når det kommer til bæredygtighed, og det samme gælder bioplastik. Der anvendes, for eksempel, en væsentlig andel land og vand til produktionen af biomasse, hvilket kan have en negativ effekt på kultiveringen af de afgrøder, som lokalbefolkningerne bruger til mad. Dertil kommer, at bioplastik kan være svært at skelne fra fossil plastik, og mange bionedbrydningsanlæg tøver derfor med at tage imod og håndtere det.
Er bionedbrydning fremtiden i modeindustrien?
Det virker lige nu som om, at udfordringerne ved at producere 100% komposterbare beklædningsgenstande og den begrænsede tilgængelighed af bionedbrydningsanlæg begrænser den positive indflydelse, som bionedbrydeligt tøj ellers kunne have på modeindustrien. Dette område af bæredygtighed er dog stadig kun i sin spæde start, og med tiden kan det måske gøre en stor forskel for modeindustriens indflydelse på miljøet.
I dag bør man, når man skal vælge stof, spørge sig selv: Er det vigtigere at produktet kan holde i mange år, eller at det er bionedbrydeligt?
I en perfekt verden kunne vi vælge begge, men virkeligheden er en anden. Her kan de to kvaliteter i mange tilfælde modarbejde hinanden. For et typisk stykke outdoor tøj, som skal kunne holde i mange sæsoner, er det derfor bedre at prioritere holdbarhed. Men når det kommer til trend-baseret tøj med en kortere levetid, bør man fokusere på genanvendelse eller måske reel bionedbrydelighed.